Sådan beregner du din besparelse ved efterisolering
Når du overvejer at efterisolere dit hus, er det vigtigste at finde ud af, hvor meget du reelt kan spare på varmeregningen. Her er det især din nuværende isoleringstilstand og boligens samlede varmeforbrug, der spiller ind. Med de rette udregninger kan du let danne dig et overblik, inden du går i gang.
Det første skridt er at undersøge, hvor stort dit energitab er i dag. Typisk kan du finde oplysninger om dit energiforbrug på tidligere varmeregninger eller dit energimærke. Tjek f.eks., om du har kolde ydervægge, et uisoleret loft eller gammeldags hulmure – netop de områder giver ofte store besparelser, når de efterisoleres.
Når du har styr på dit forbrug, kan du bruge dette regnestykke:
- Find dit årlige varmeforbrug, for eksempel i kWh eller liter olie/gas.
- Vurder hvor mange procent, du kan reducere varmetabet på det pågældende område (loft, ydervæg, gulv). Loftisolering giver typisk 15-25% reducering, ydervægge 10-20%.
- Regn ud, hvor meget energi du kan spare ved at gange dit forbrug med denne procentsats. Fx: 20.000 kWh x 0,20 = 4.000 kWh sparet pr. år.
- Gange med prisen på dine energikilder (fx 1,60 kr. pr. kWh for elvarme eller 1,10 kr. for naturgas).
Du kan altså hurtigt se, om udgiften til efterisolering kan tjenes ind over få år. Husk, at ud over de økonomiske besparelser øger efterisolering også komforten og værdien af dit hjem. En grundig gennemgang af dit hus og lidt regnearbejde kan derfor være rigtig godt givet ud!
Faktorer, der påvirker din besparelse
Der er flere ting, der spiller ind på, hvor stor besparelsen bliver ved efterisolering.
Et gammelt, utæt hus giver næsten altid større økonomisk gevinst end et nyere hus med god isolering.
Også opvarmningsformen betyder meget, da eksempelvis elvarme typisk er dyrere end fjernvarme og naturgas.
- Bygningens alder: Ældre huse fra før 1980 er ofte de bedste kandidater til efterisolering.
- Eksisterende isolering: Har dit hus allerede 200 mm isolering på loftet, er potentialet mindre end hvis der kun ligger 50 mm.
- Varmeanlæg: Jo dyrere varme, jo hurtigere er investeringen tjent hjem.
- Boligens størrelse: Store huse sparer typisk mere i absolutte kroner og øre.
Brug af online beregnere
Mange hjemmesider tilbyder små værktøjer, hvor du kan indtaste dit forbrug og få en pejling på besparelsen.
Sådan en online beregner kan give et hurtigt overblik, men tag altid resultatet som et overslag.
Husk at det bedste beregningsgrundlag får du, hvis du bruger egne data fra huset og justerer tallene ud fra dine aktuelle forhold.
Eksempel på spareberegning for loftisolering
For at gøre det lidt mere overskueligt, har jeg lagt et eksempel ind nedenfor.
Tallene kan du selv indsætte fra din egen bolig.
Før efterisolering | Efter efterisolering | Besparelse pr. år |
---|---|---|
20.000 kWh | 16.000 kWh | 4.000 kWh |
Elpris: 1,60 kr./kWh | Elpris: 1,60 kr./kWh | 6.400 kr. |
Sådan et regnestykke gør det nemmere at regne perioden ud, hvor investeringen er tjent hjem.
Blot del det samlede investering med den årlige besparelse – så har du typisk tilbagebetalingstiden.
Tips til at øge besparelsen yderligere
- Isolér flere områder – loft og ydervægge giver oftest den største effekt.
- Tjek for utætheder omkring vinduer og døre.
- Overvej at kombinere isolering med udskiftning af gamle vinduer eller varmeanlæg.
Hvis du vil være sikker på at få det optimale ud af dit projekt, er det en god idé at få rådgivning fra autoriserede fagfolk.
Ofte kan små ekstra indsatser give en markant større samlet besparelse på varmeregningen.
Hvornår kan det bedst betale sig at efterisolere?
Tidspunktet for efterisolering har stor betydning for din samlede økonomi.
Hvis du alligevel skal renovere taget eller facaden, kan du nemt få bedre pris på efterisolering, fordi arbejdet allerede er i gang.
Det er også smart at planlægge isoleringsarbejdet uden for fyringssæsonen, så du undgår kolde perioder under projektet.
Konkrete udgifter ved efterisolering
Efterisolering kræver en investering, som afhænger af materialevalg og arbejdets omfang.
Du skal regne både prisen på isoleringsmateriale, montering og eventuel efterreparation med.
Her er et eksempel på typiske omkostninger:
Type af efterisolering | Pris pr. m2 (inkl. moms) |
---|---|
Loft | fra 200 kr. |
Hulmur | fra 250 kr. |
Gulv | fra 600 kr. |
Indhent gerne flere tilbud, så du får den bedste pris og mulighed for at sammenligne løsninger.
Glem ikke komforten og indeklimaet
Efterisolering handler ikke kun om penge.
Bedre isolering betyder også færre træk, lunere gulve og mindre støj udefra.
Det kan øge både komfort og trivsel i hverdagen.
Sådan holder du styr på dit fremtidige forbrug
Når isoleringen er lagt, kan du løbende følge udviklingen på din varmeudgift.
Gem dine varmeregninger og sammenlign år for år.
Så får du det fulde overblik over, hvor meget du faktisk sparer – både på pengepungen og miljøet.
Fordelene på langt sigt
Efterisolering betaler sig ikke kun her og nu, men også i mange år frem.
Lavere varmeregning betyder flere penge til andre boligprojekter eller fornøjelser.
Samtidig stiger værdien af din bolig, hvilket kan gøre den mere attraktiv ved et evt. salg.
Tjekliste før du går i gang
- Undersøg nuværende isoleringstykkelse og energimærke.
- Udregn forventet besparelse og sammenhold med tilbudspriser.
- Sikr dig, at materialer og arbejdet lever op til gældende krav.
- Overvej rådgivning fra en byggesagkyndig.
Med lidt forberedelse kan du trygt kaste dig ud i projektet og se frem til lavere energiregninger år efter år.
Konklusion: Få overblik over din potentielle varmbesparelse
Når du har regnet på tallene, kan du hurtigt se, at efterisolering ofte er en god forretning – både økonomisk og klimamæssigt. Det vigtige er at tage udgangspunkt i dine egne data og husets aktuelle stand, så beregningen bliver så præcis som muligt.
Kombinér din viden om energiforbrug med konkrete forbedringer, og du vil opleve både lavere varmeregninger og bedre komfort i hjemmet. Husk, selv mindre isoleringsprojekter kan give gode resultater på sigt, specielt når energipriserne stiger. Er du i tvivl, så brug den lokale isolatør eller en uvildig energirådgiver – det kan være givet rigtig godt ud i det lange løb.
Med grundigt forarbejde og rigtige tal bliver det let at træffe beslutningen om, hvor og hvordan du får mest besparelse ud af efterisoleringen.